Jan
SChønemann
Jan Schønemann er født i Nyborg og var ikke ret gammel, før han spillede og komponerede. Det blev til garage-rock i 1970’erne.
Han tog en musiklæreruddannelse på Skårup Seminarium i 1980’erne.
Herefter arbejdede han som komponist og musiker ved Teatergruppen Gadesjakket i Odense.
Senere blev han tilknyttet Mediehuset i Svendborg, og underviste på Ollerup Efterskole Sang og Musik 1997 til 2015.
I 2006 udgav Jan Schønemann en cd med sine egne numre fra bl.a. teaterforestillinger med Gadesjakket og musik, komponeret til Josefine Ottesens fortælling »Fjeren og Rosen«. Han danner i øvrigt par med samme Josefine Ottesen, der er en anerkendt forfatter.
Jan er gode venner med harmonikavirtuosen Christian Søgaard og var med på Søgaards første cd med egne instrumentalnumre.
For Jan Schønemann er musikken et sprog, som han med stor glæde deler med andre.Den venlige stemning, han skaber omkring sig, har hjulpet mange, både medspillere og elever, af med deres værste nervøsitet før en koncert.
Jan Schønemann spiller dansemusik med orkesteret »Rockspot«, akustisk guitar sammen med Chrstian Søgård i »Søgård/Schønemann«, grovy el-guitar med det prisvindende zydeco-orkester »Captain Crawfish and The Jumping Zydecos«.
Hvad han end spiller, så er han fuldt til stede med et stort musikalsk overskud og lysten til at lege med sit instrument.
I de seneste år har Jan bl.a. været formand for Svendborg Musikråd. I seniorjob som husmusiker på Svendborg Bibliotek 2016 til 2021. Desuden trækkræft i Bølgen, Svendborg Forsamlingshus, Folk For Folk og DMF.
Læs mere her:
I 1983 blev Jan færdiguddannet som lærer, men fortsatte som musiker og komponist og kom midt i 80’ erne i kontakt med teatergruppen Gadesjakket i Odense hvor han i perioden fra 1984 – 1996 medvirkede som komponist og musiker på 6 turnerende børne- og ungdomsforestillinger.
I samme periode komponerede og arrangerede Jan også musik for en række forestillinger, skrevet og opført af børn og unge i samarbejde med dramatiker og instruktør, Josefine Ottesen bl.a. ”Brænd Borgen” og ”Aser og Jætter” samt skrev musik og dirigerede til Vejle Amts træf for otte garder.Midt i 90’erne komponerede og programmerede Jan en elektronisk musikinstallation til SAK, Svendborg Amts Kunst-forenings store samling af Kaj Nielsen afstøbninger.
I slutningen af 90’ erne komponerede og indspillede han musik til syv videofilm for mediehuset MGruppen, bl.a. SID’s jubilæumsfilm. I 1998 vandt Jan Svendborg Kommunes projektkonkurrence med indspilningen af en CD med 10 kl. på Østre Skole. Titlen var "Man kan sagtens drikke uden at have det sjovt”.
I 2006 komponerede og arr. Jan musik til teaterkoncerten ”Eventyret om Fjeren og Rosen” baseret på Josefine Ottesen prisbelønnede roman af samme navn. Koncertfortællingen har siden da været opført ca. 35 gange rundt om i Danmark. Musikken er ydermere indspillet med Jan som producer og er ilagt romanen som cd. I 2014 var cd’ en produceret i 6300 eks.
De seneste år har han også komponeret og produceret flere cd’er med eget materiale: I 2006 kom cd’en ”Sand” med 13 af egne instrumentalnumre. I 2008 ”Time of my life” med engelsksprogede tekster. I 2009 ”Da blues kom til byen”, dansksproget blues
I 2011 ”På vej hjem igen”, dansksproget blues I 2012 ”Sort og fuld af skår” dansksproget blues.
Jan har komponeret musik til forskellige hjemmesider (www.historienommira.dk, (2006) www.danerriget.dk (2009), www.hullerik.dk (2008) , www.legelæsning.dk (2012)) . I forbindelse med Josefine Ottesens roman ”Helgi Daner” (2014) har han komponeret, arr. og indspillet ”Helgi-kvadene”, fire sange, der følger med romanen i særudgaven.